Mallorca set fra luften

Mallorca er den største af De Baleariske Øer, som ligger i Middelhavet. Øgruppen består af øerne Mallorca, Menorca, Formentera, Ibiza, Cabrera og Conillera.

De spektakulære landskaber og den historiske kulturarv er rig og varieret på Mallorca. De dramatiske bjerglandskaber, svært tilgængelige klippekyster, smukke sandstrande, azurblåt vand, historiske mindesmærker og hyggelige landsbyer lokker hvert år millioner af turister.

Netop turismen er den største indtægtskilde på Mallorca. Den postkortsmukke ø ligger blot 3 timer med fly fra Danmark, så det er ikke så underligt, at den er et yndet rejsemål blandt europæerne.

Til trods for, at Mallorca kun er 3640 kvadratkilometer stor, har turisterne for vane at koncentrere sig i bestemte områder på Mallorca. Til sammenligning er Mallorca lidt mindre end Fyn, som er 3100 kvadratkilometer stor. Især kystbyerne er turistmagneter.

Hvis du søger mere historiske omgivelser og autencitet, er byerne Soller og Pollenca bestemt et besøg værd. Området omkring byen Arta er fantastisk, hvis du er vild med naturen. Søger du romantik og kunstneriske miljøer, skal du tage til Deia.