Tenerife set fra luften

Tenerife er den største af De Kanariske Øer. Det er en gruppe vulkanøer, som ligger ud for Afrikas kyst.

Denne video giver dig en smagsprøve på alt det, som du kan opleve på Tenerife. Her finder du masser af grøn og frodig natur som fx Europas sidste urskov.

Øens populæreste attraktion er formentlig Teide, som er en vulkan, der sidst var aktiv i 1909. Det er 3718 meter højt og dermed Spaniens højeste bjerg. Krateret måler 80 meter i diameter, så det er faktisk verdens tredje største vulkan. Vil du opleve de to største vulkaner, skal du rejse helt til Hawaii.

Anaga-bjergene i nord er frodige og dækket af laurbærskove, som er grønne hele året.

Videoen tager dig også med forbi Masca, som går for at være en af de smukkeste landsbyer på Tenerife. Det er på det nærmeste blot en klynge huse langs en bjergryg, som byder på en fantastisk udsigt. En del af oplevelsen er selve turen op til Masca, som går ad smalle snoede bjergveje.

Havet omkring Tenerife byder også på spændende oplevelser. Her kan du blandt andet være heldig at se delfiner og hvaler i deres naturlige element.

Lad os heller ikke glemme de fantastiske strande med blødt sort sand, som i virkeligheden er fintmalet lava.